Overvågning af byggepladsen

Overvågning af byggepladsen

En byggeplads er et område, hvor der oftest befinder sig rigtig mange vigtige værdier – store, dyre maskiner, materialer og værktøj, som tilsammen udgør en kæmpe værdi for det byggefirma, der udfører arbejdet. Traditionelt opsætter man sådan et sted en masse kameraovervågning, og der er sat gitter op omkring hele pladsen – tilmed vil der være tyverialarmer på fartøjer og dyre genstande, eventuelt også en alarm på hegnet, som reagerer, hvis hegnet bliver brudt op. Men er ”uheldet” ude og en erfaren flok kriminelle tvinger sig adgang til byggepladsen og begynder at stjæle firmaets værdier, går der ofte så længe før politiet dukker op, at de for længst er væk, og hvad kan man så bruge en utydelig, mørk overvågningsfilm til? Det er håbløst at prøve at finde en forbryder ud fra et overvågningsbillede – men hvad kan man så stille op? Flådestyring kan være svaret på det spørgsmål.

Om flådestyringssystemer

Systemet er noget, man har opfundet som en naturlig forlængelse af flere forskellige systemer: Mobile computere, GPS og avancerede computerprogrammer. Med alt det, som elektronik kan i dag, er det ikke nogen overraskelse, at man har opfundet disse flådestyringssystemer, som altså skal fungerer ikke blot til at overvåge sine enheder til hverdag, men også som tyverisikring. Flådestyring hedder på amerikansk ”fleet management”, og af ordet fremgår det måske, at der er tale om en styring af en form for flåde, der her ikke nødvendigvis består af både eller skibe, men af forskellige fartøjer. Det er ofte firmabiler og lastbiler, som man bruger systemet på. Men også fragtskibe og altså store  maskiner får installeret flådestyring, og i sidstnævnte tilfælde er det især en fordel med tyveriskringen, der ligger i systemet.
Ved hjælp af en GPS og en lille computer installeret i den maskine, man ønsker at overvåge, bliver informationer om maskinens placering, bevægelser og andet sendt hjem til kontorets computer, hvorfra man kan følge maskinens bevægelser på et kort på internettet. Andre oplysninger om fart, brændstofforbrug og ting som start/stop bliver også registreret og hentet til kontorets program, så man kan danne sig et overblik over maskinens brugsprofil.

Tyverisikring med GeoFence og fjernstyring.

Man kan bruge flådestyring som tyverisikring gennem et system, der kaldes GeoFence – eller geografisk hegn. Dette hegn er ikke nogen fysisk størrelse, men fungerer ligesom et virtuelt hegn, der er opstillet på et kort på computeren. Ved at opstille et virtuelt hegn på computeren, kan man tyverisikre sin maskine – den GPS, der er installeret i maskinen, og som registrerer maskinens placering på verdenskortet, sender hele tiden oplysninger hjem til computeren og det virtuelle GeoFence. Hvis maskinens placering pludselig er uden for det geografiske hegn, slår systemet alarm og notificerer de ansvarlige via SMS og e-mail. På den måde får man med det samme at vide, hvis ens kran for eksempel har bevæget sig uden for byggepladsen, og så kan man med få klik få styr på sin maskine igen.
Det er nemlig også sådan, at flådestyring også byder på fjernstyring af sine maskiner. Man kan altså meget langt væk fra styre en firmabil, kran eller lastvogn ved få klik med en mus eller en indtalt kommando – således kan man på afstand slukke maskinens motor, låse dørene eller rulle vinduerne op. På den måde kan man forhindre tyve i at komme nogen steder i firmaets fartøj, samtidig med at man har det geografiske overblik: Man ved, præcis hvor maskinen befinder sig, og dermed kan selv komme hen til forbryderne og stoppe dem, hvor de er, samt sende politiet meget præcist hen til det sted, hvor de skal fange forbryderne.
Så hvor overvågningskameraer og tyverialarmer tidligere har været utilstrækkelige, udgør de sammen med flådestyring nu et næsten uovervindeligt system, og man kan på en helt ny måde føle sig tryg ved at forlade byggepladsen i weekenden og til fyraften.

En pakkeløsning

Når man overvejer at installere flådestyring som et led i tyverisikring af sine byggepladser, kan man lige så godt installere systemet på alle sine enheder. Selvom det måske ikke virker så åbenlyst, at der er mange penge at spare, så vil man blive overrasket, når man opdager, hvor mange huller, der faktisk findes i ens kørselsregnskaber. Disse er alle sammen huller, der kan lappes – og ikke mindst forbedres. Systemet giver et detaljeret indblik i firmabilers bevægelser. Tidligere har man kun haft benzinkvitteringer til at vidne om benzinforbruget – og kilometertælleren til at vidne om omfanget af en enheds bevægelser. Med flådestyring og GPS tracker-systemet kan man få alle oplysninger om hastigheder, brændstofforbrug, antal af start og stop – disse ting kan vidne om, hvor pænt ens chauffører kører, og om de kører mest hensigtsmæssigt for brændstofforbruger, og om de overholder fartgrænser. Men man kan også følge sine enheder på kortet, og disse data bliver selvfølgelig logget løbende, så man kan få lavet en detaljeret profil over en firmabil. På den måde kan man se, om firmabilerne kører den mest direkte og oplagte vej hen til kunderne, eller om der er nogle chauffører, der tager mange omveje.

Alle de ting, man tidligere ikke har haft nogen chance for at vide noget om, kan man nu få et detaljeret overblik over og skabe profiler ud fra. Disse ekstra inputs i bilernes regnskaber giver værdifuld viden, som i hel uovertruffen grad hjælper til at spare en masse penge – så mange, at installationen har tjent sig selv ind i løbet af det første regnskabsår. Derfor er der kun besparelser tilbage at nyde!