Landsdækkende boligadvokat gør dit boligkøb nemmere

Uanset om du bor i København, Odense eller Aarhus, så har du muligheden for at benytte dig af en professionel og erfaren Boligadvokat. På denne måde får du fremragende rådgivning i forbindelse med købet af din drømmebolig. Allier dig med en erfaren rådgiver, og få styr på købsaftalen, og de mange dokumenter og bilag. Det gør hele processen for dit boligkøb lettere, og det guider dig sikkert gennem dit huskøb. Lad os se nærmere på, hvordan en boligadvokat mere konkret kan hjælpe dig.

Hvad laver en boligadvokat?

En boligadvokat påtager sig en stor del af ansvaret i forbindelse med bolighandlen. Køber/sælger står derfor ikke med det tunge ansvar alene, hvorfor vedkommende får et større frirum til at tage sig af alle de andre ting, der er forbundet med en ejendomshandel. Mere konkret beskæftiger en boligadvokat sig med mange forskellige opgaver. Det er bl.a. gennemgang af købsaftalen og andre relevante dokumenter, udarbejdelse af skøde og tinglysning af dette, samt opgaver af mere administrativ karakter, som f.eks. korrespondance med mægler og overholdelse af frister.

Hvornår skal jeg benytte mig af en boligadvokat?

Det er ikke en pligt at benytte sig af en boligadvokat i forbindelse med en bolighandel, men det kan være en rigtig god ide. Gennemlæsningen af købsaftalen og dens mange bilag er ofte et omfangsrigt arbejde. Derfor vælger mange kunder at alliere sig med en boligadvokat. På den måde sikrer man, at eventuelle uønskede vilkår ikke bliver overset. Ved at inddrage en professionel rådgiver, bliver hele processen altså gjort lidt mere overskuelige. Du får et par ekstra professionelle øjne, der kan holde styr på alt fra tilstandsrapporten til ejerskifteforsikringstilbud og forskellige regnskaber i forbindelse med din bolighandel. Det sikrer ydermere også, at du ikke overser nogle vigtige detaljer, der kan komme til at volde betydelige problemer efterfølgende.